Arkiv for kategorien ‘Ikke kategoriseret’

Brætspil

torsdag, 23. april 2009

Hvis man kan lide brætspil så er følgende sider interessante:

Når man så har besluttet sig til hvilket spil man vil investere sine penge i, kan man gøre det hos

God fornøjelse

Play me off, Johnny

fredag, 6. februar 2009

Dem der har set Family Guy kender nok Vern og Johnny og deres forsøg på at redde dårlige kunster med lidt klaverboksning. Lige pludselig for man lyst til at spille samme stykke musik, men hverken biblioteket eller internettet har noderne … og så er man nødt til selv at lytte det af. Så her er noderne og en midi-fil

3 citater

onsdag, 14. januar 2009

Jeg faldt lige over disse tre citater i en artikel

Math class is tough!
— Teen Talk Barbie (1992)

Jeg troede kun det var for sjov da The Simpsons viste en Malibu Stacey dukke der sagde stort set det samme.

That’s why I like it!
— What she should have said next

Og her viser forfatteren så hvorfor det slet ikke er så slemt at en Barbiedukke siger sådan :-)

The wonderful thing about standards is that there are so many of them to choose from.
— Grace Hopper

Det her stod umiddelbart nedenunder. Det har ikke så meget med de to øverste at gøre, men det er sjovt fordi det er sandt.

Papirkalendere II

lørdag, 13. december 2008

Så har jeg fået opdateret min kalender, og den er nu i, hvad jeg vil kalde for, brugbar form. Der er kommet fortrykte fri- og helligdage, faneblade til månederne og linjer på de overskydende sider, som kan bruges til noter.

Desværre er min printer en millimeter forkert på den når den udskriver, således at kalenderen ikke passer sammen, når man udskriver på begge sider. Indtil videre har jeg hardkodet korrektionen i calendar.rb, så hvis du prøver at printe din egen udgave og den ikke passer, kan det være derfor.

Det næste der skal gøres er nok at rydde lidt op i koden, og få integreret events.rb, så man kun skal have én fil med fri-, hellig-, fødsels- og andre vigtige dage som går igen år efter år.

Helligdage og sommer-/vintertid

fredag, 21. november 2008

Det er jo ikke nok at lave en kalender … man skal også have sat helligdage og den slags ind i den, men hvordan er det nu lige det er med helligdage?

Det viser sig at alle helligdagende afhænger af påskesøndag, startene fra palmesøndag og frem til pinsen. Her er en komplet liste:

  • Palmesøndag: Søndagen før påskedag (7 dage før påske)
  • Skærtorsdag: Torsdag før påskedag (3 dage før påske)
  • Langfredag: fredag før påskedag (2 dage før påske)
  • Påskedag: Første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn
  • 2. påskedag: Mandag efter påskedag (1 dag efter påske)
  • St. bededag: Fjerde fredag efter påskesøndag (26 dage efter påske)
  • Kr. himmelfartsdag: Sjette torsdag efter påskesøndag (39 dage efter påske)
  • Pinsedag: 7. søndag efter påske (49 dage efter påske)
  • 2. pinsedag: Mandag efter pinsedag (50 dage efter påske)

Man kan altså hurtigt regne sig frem til alle helligdagene når først man kender datoen for påsken … men første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn … hvordan er det nu lige man regner den ud? Det er faktisk ganske enkelt:

Lad år være det ønskede årstal. Lad a være resten efter år/19, lad b være resten efter år/4, lad c være resten efter år/7, lad d være resten efter (19a + 24)/7 og lad e være resten efter (2b + 4c + 6d + 5)/7. Påsken for det givne år ligger d + e + 21 dage efter 1. marts. Der er to undtagelser: Hvis resultatet bliver d. 26. april vil påsken i stedet falde på den 19. april. Hvis resultatet bliver d. 25. april, d er 28 og a er skarpt større end 10, så falder påsken på d. 18. april.

Hvad så med sommer- og vintertid? Det er heldigvis lidt simplere. Vi skifter altid til sommertid den sidste søndag i marts, og til vintertid den sidste søndag i oktober. Tilbage er kun de faste fri- og mærkedage som juleaftensdag, 1.-  og 2. juledag, nytårsaftensdag og 2. nytårsdag, grundlovsdag, samt diverse fødselsdage på familie. Mere har jeg ikke brug for i min kalender.

Papirkalendere

søndag, 16. november 2008

Hvad gør man når man har fundet en kalendar med den helt rigtige størrelse (8×13cm), men hvor den sparsomme plads desværre er fyldt med tåbelige fødselsdage på ligegyldige mennesker jeg alligevel aldrig får chancen (eller har lyst til) at sige tillykketil? Man laver da sin egen indmad.

Indtil videre er kalenderen i en meget simpel form. Der mangler fortrykte fridage og min egen families fødselsdage, og der skal genereres en booklet som kan klippes ud og klipses ammen. Senere kommer også et par andre småting som jeg har gået og savnet, men mere om det senere.

Koden og et eksempel kan findes her

Nu må vi se om jeg kan nå at blive færdig inden det nye år :-)

Så blev min Ubuntu opgraderet … og nedgraderet

onsdag, 5. november 2008

Efter at have rodet lidt for meget med min nvidia-driver, holdt den helt op med at virke, og jeg har i et stykke tid kørt med hverken accelereret 3d eller video. Jeg har så ventet på den nye Ubuntu udgivelse, så jeg kunne fikse problemet og få opgrateret i samme ombæring.

Det viste sig så, at den x.org som følger med ubuntu 8.10 ikke er kompatibel med de nvidia-drivere som passer til mit chipset, og jeg måtte derfor igen køre uden acceleration, indtil nvidia synes at de har lyst til at ordne problemet. Et eksempel på hvorfor propiætere drivere er noget møj.

Nu køre jeg så med 8.04 igen, indtil jeg er sikker på at få 3d- og videoacceleration. Æv.

Teknisk uheld

onsdag, 20. august 2008

På grund af overbelastning af vore servere er vi i øjeblikket ude af stand til at vise vores normale forside.
Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.

Tal fra ferien

søndag, 10. august 2008

Efter at have cyklet fra København til Odsherret og tilbage igen er det altid sjovt at have lidt fakta om turen. Desværre valgte cykelcomputeren at stoppe under turen derop, så der er kun statestik fra hjemturen.

Turen fra Klint til Østerbro over Rørvig-Hundested er på 94.80 kilometer og tog 6 timer og 10 minutter (eksklusive færgeoverfarten som varede ca. en halv time) og vi havde en gennemsnitshastighed på 15.5 km/t. Maksimumhastigheden på 39.0 km/t er ikke særlig troværdig da den blev registreret mens jeg trak op ad bakke. Kan man forvente andet af en 60 kroners cykelcomputer baseret på en 4-bit mikrocontroller?

Turen inkluderede enkelte kortere pauser, herunder en 10 minutters cykellapning, men forløb ellers problemfrit.

MPlayer og direkte links på dr.dk

torsdag, 22. maj 2008

MPlayer kan ikke umiddelbart afspille de direkte links, som findes på dr.dk. Derfor dette lille script som klare sagerne.